Petanque har forladt vintersæsonen…

vinter slut

Onsdag den 4. april indvarslede Øster Alling petanque forårs- og sommersæsonens start. 21 petanquespillere, svarende til 77,7% af medlemsskaren var mødt frem i det herlige forårsvejr, der endelig var kommet. Der spilles frem over hver mandag kl. 18.30 og onsdag kl. 10.

Den eneste turnering vi deltager i er 5 byturneringen. I vinterens løb, havde Grenaa meddelt at de ikke kunne stille hold, og derfor meldte fra. Der blev således tale om en 4 byturnering. Men så kom der bud fra Bønnerup petanque, om de måtte være med. Så nu er det igen en 5 byturnering, bestående af Ebeltoft, Ryomgård, Auning, Bønnerup og Øster Alling. Første afdeling afvikles i Auning onsdag den 25. april. Derefter går det slag i slag i henholdsvis Øster Alling 16. maj, Ebeltoft 13. juni, Ryomgård 15. august og Bønnerup 5. september. Turneringen afsluttes med et stævne i Ebeltoft 19. september, hvor der er spisning og præmieoverrækkelser. Der spilles kl. 10 alle steder.

Til sommerfesten holder vi hyggeaften fredag de. 1. juni fra kl. 20. Der er åbent for alle der har lyst til et spil petanque.