Petanque blev 4 by mester igen

For andet år i træk vandt Øster Alling petanque 4 byturneringen. Det er en turnering, som arrangeres af Ældre Sagen i Ebeltoft og er en dyst mellem Ebeltoft, Ryomgård, Auning og Øster Alling. Der spilles med et hold på 8 mand m/k. Øster Alling vandt med 28 point, Auning 26 point på 2. pladsen, Ebeltoft og Ryomgaard med h.h.v. 22 og 21 point. Øster Allings hold bestod af: Henny og Sv. Aage Simonsen, Bjarne Sørensen og Niels Erik Johansen, Edith Pedersen og Else Larsen, Martha og Orla Lund og Anne Marie og Carsten Jørgensen.

Første præmien bestod i 6 flasker god rødvin. Disse blev nydt, med samt pølser og kartoffelsalat, til et lille arrangement i Øster Allings klubhus mandag den 10. oktober, efter at vi havde spillet petanque.

4bymester

Petanquespillerne samlet for at fejre 1. pladsen i 4 byturneringen.                                           Foto: Orla Lund


Det er i øvrigt besluttet at turneringen i 2017 bliver en 5 byturnering, idet Grenaa, har fremsat ønske om at være med, hvilket alle syntes var en god ide.

I Øster Alling fortsætter vi med et spille petanque hele vinteren igennem, kun afbrudt af vejrliget. Det foregår mandag og onsdag kl. 10-12. vi har plads nok på banerne, så skulle der være nogen der kunne tænke sig at spille petanque, er de hjertelig velkomne. Spillet kræver ikke de store forudsætninger, så du kan roligt møde frem.

Million banko bøf

Torsdag den 15. september i klubhuset

Kl. 17:00: Åbent klubhus – kaffe på kanden

Kl. 18:00: Fællesspisning – Menu: Millionbøf & Pasta m/grønt & brød.

Info om “liv i klubhuset”

Kl. 19:00-20:00: Banko

Vi modtager gerne præmier, hvis du har noget, du gerne vil donere – kun fantasien sætter grænser – tag et kig i gemmerne.

Priser for spisning:

40,- kr. – børn u/2 år: 20,- kr.

SMS-Tilmelding og mobilepay til Heidi på 22 85 25 45

eller bare tilmelding: Lisa på SMS 26 60 76 63.

Senest tirsdag den 13. september.

HUSK – MEDBRING SELV DRIKKEVARER.

million

 

Petanque gjorde det igen!!!…

Det samlede resultat af 4 By turneringen 2016

Ryomgård……………….21 point

Auning…………………..26 point

Øster Alling…………….28 point

Ebeltoft………………….22 point

….vandt for 2. år i træk 4by turneringen.

Det skal indrømmes at det holdt hårdt. Efter 3. spillerunde, der fandt sted i Auning lå Øster Alling på en 3. plads. Men den sidste afdeling, der fandt sted i Øster Alling den 10. august, blev en sand triumf, idet holdet vandt 10 kampe og kun tabte 2 og dermed rykkede op på 1. pladsen. Anne Marie og Karsten Jørgensen vandt runden med 3 sejre. Henny og Sv. Aage Simonsen på 2. pladsen ligeledes med 3 sejre og for at det ikke skal være løgn blev Niels Erik Johansen og Bjarne Sørensen nr. 3 ligeledes med 3 sejre. Edith Pedersen og Orla Lund noterede sig for 1 sejr og 2 nederlag. Der var 16 hold i alt som hver spillede 3 kampe.

petanqueholdet nyder sejren

Petanquespillerne fejrer sejren med en bitter, som var en del af præmien fra sidste år. (foto Orla)

Følgende deltog i turneringen fra Øster Alling: Henny og Sv. Aage Simonsen, Bjarne Sørensen, Niels Erik Johansen, Edith Pedersen, Else Larsen, Martha og Orla Lund, Anne Marie og Karsten Jørgensen.

Sommerfest 2016/2017

Sommerfest 2016 i Øster Alling er nu afholdt og det var en stor succes.

Vi takker for den store opbakning.

I de seneste år har flere og flere Øster Alling borgere givet en hånd med ved forberedelserne og afviklingen af sommerfesten. Det betyder ikke bare meget for sommerfesten – det betyder meget for
fællesskabet i byen. At vi kan stå sammen og skabe liv i byen.

Vi evaluerer sommerfesten 2016 fredag d. 23. september kl. 18.30 i Klubhuset.

Foreningen vil være vært ved et mindre traktement. Derfor er tilmelding nødvendigt. Alle er velkommen.
Vi drøfter dette års sommerfest – og så vil vi drøfte forslag til næste års fest. Vi glæder os til at se Jer, og håber på mange kreative ideer til,
hvordan vi kan gøre sommerfesten 2017 til en rigtig god fest.

Tilmelding til Rikke Kirkebæk på SMS: 2328 3519 eller E-mail  senest mandag d. 19. september 2016.

Sommerfest afholdes som altid den første weekend i juni (næste gang den 1-4 juni 2017) også selvom det i 2017 falder sammen med Pinse.

Følg med her på siden hvor vi løbende vil opdatere.

Vi glæder os til at se dig i 2017

🙂